Ugifte samlevende med særbørn

Jeres biologiske børn arver alt efter jer, når I ikke er gift.

Jeres samlever og stedbørn kan derfor kun arve jer, såfremt det bliver indskrevet i jeres testamente.

Du kan sikre din samlever og evt. stedbørn i et testamente

I et samlevertestamente kan I frit bestemme over 75 % af arven efter jer. De resterende 25 % er tvangsarv og denne tilfalder jeres børn, børnebørn eller oldebørn. I kan således f.eks. bestemme, at jeres kæreste/samlever skal arve friarven (75%).

Hvis I har boet sammen i mere end 2 år, kan I i testamentet bestemme, at I skal arve hinanden som var I ægtefæller. Dette kaldes for et udvidet samlevertestamente. Her vil I kunne sikre hinanden bedst muligt ved at testamentere 87,5 % af arven til den længstlevende.

Der er dog en forskel i boafgiften (arveafgiften), hvis man kun har været samlevende. Som samlevende skal man betale 15% i boafgift, mens ægtefæller ikke betaler boafgift af arven efter førstafdøde. Se evt. mere på ”Hvem arver”.

Uskiftet bo

Den længstlevende af jer kan ikke selv vælge at sidde i uskiftet bo, hvis førstafdøde efterlader sig særbørn. At sidde i uskiftet bo med særbørn, kræver børnenes samtykke, hvilket kan ordnes mens man er i live. Dette skulle gerne forhindre en masse konflikter, da forældrene vil kunne forklare deres børn, hvorfor de ønsker at sidde i uskiftet bo. Du kan få forhåndssamtykket gratis her her

Der dog visse betingelser for at få lov til at sidde i uskiftet bo:

  1. Ægtefællerne skal have formuefælleskab
    Det betyder, at de ikke må have oprettet en ægtepagt om særeje
  2. Særbørnene skal give samtykke til at den længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo
  3. Den længstlevende ægtefælle må ikke være personligt konkurs
  4. Den længstlevende ægtefælle skal være myndig

Ligedeling ift. børn i testamentet

Når længstlevende dør først vil der være forskel på, hvor meget de enkelte børn arver, da det kommer an på, hvem der dør først. I kan dog bestemme i et testamente, at børnene skal arve lige, uanset hvem der går bort først. På den måde sikrer I, at alle børn bliver stillet lige med hinanden.

I kan desuden sammen bestemme, om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Andre situationer:
Ugifte samlevende med fællesbørn & særbørn
Ugifte samlevende med fællesbørn

Hvordan sikrer du at din samlever arver dig?

I modsætning hvad mange tror, så er den eneste løsning, hvor din samlever arver dig, at oprette et testamente. Det har ingen betydning om i har boet sammen i 20 år.

Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter et testamente?

Din formue vil blive fordelt efter reglerne i arveloven. Først arver din ægtefælle og børn, børnebørn mv. Derefter forældre, søskende, bedsteforældre og deres børn. Ugifte samlevere arver ikke hinanden, det er kun muligt med et testamente.

Hvad indeholder et testamente?

Din livssituation og behov vil afgøre, hvad testamentet skal indeholde, og hvordan det skal udformes. Det, der har størst betydning, er, om du er gift, samlevende, har børn, særbørn eller om du vil tilgodese specielle personer.

Vi er to som gerne vil lave et testamente sammen?

Man kan lave det man kalder et gensidigt testamente for at sikre hinanden bedst muligt. Et gensidigt testamente vil være ét juridisk dokument.

Kan jeg give særeje til mine arvinger?

Ja, man kan godt bestemme, at arven skal være særeje i testamentet, hvis man ønsker dette.

Hvordan sikrer du arven til børn fra tidligere ægteskab (også kaldet særbørn)?

Dette gøres i testamentet. Der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til ift. hvordan arven skal fordeles, også i forhold til hvem af forældrene der først går bort. Det er vigtigt, at modtage korrekt rådgivning omkring dette, da det er meget komplekst.

Thanks!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.