Alene uden børn

Hvorfor er det vigtigt med et testamente hvis du er alene?

Et testamente er især vigtig for dig, der ikke har en ægtefælle eller børn.

Uden et testamente vil arven efter dig blive fordelt i henhold til arvelovens bestemmelser. Ifølge arveloven vil dine forældre, dine søskende eller dine bedsteforældre arve alt efter dig i nævnte rækkefølge.

I værste fald kan det betyde, at din formue kan tilfalde staten, hvis du ikke efterlader dig nogen slægtninge.

Du skal oprette et testamente, hvis du ønsker, at andre skal arve

Du er derfor nødt til at oprette et testamente, hvis du f.eks. ønsker,

  • at ændre arverækkefølgen,
  • at andre end dine slægtninge skal arve dig,
  • at din formue skal doneres til en velgørende organisation.

Vigtigst af alt kan du sikre, at arven efter dig bliver fordelt præcis, som du ønsker. I testamentet kan du også gøre evt. arv til særeje, så arven ikke deles ved skilsmisse. Du kan også båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år. Du kan i visse situationer begrænse boafgiften, der skal betales til staten - læs mere om dette her.

Hvad siger arveloven?

Hvis dine forældre stadig er i live arver de. Hvis dine forældre skulle være gået bort, vil det være dine søskende, der arver dig. Skulle du være uden søskende, vil arven gå til dine bedsteforældre. Hvis bedsteforældrene også er bortgået, vil dine bedsteforældres børn arve, dvs. morbror, moster, farbror og faster.

Din formue tilfalder staten, hvis ingen af de nævnte slægtninge er i live.

Når du ikke efterlader dig nogen livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) er der ingen tvangsarv, og du kan derfor helt frit bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles.

Du kan læse mere om hvem der arver dig her.

Husk du kan altid begrænse din formue og dermed evt. arveafgift for dine arvinger ved at oprette et gældsbrev eller give gaver – mens du lever.

Tag evt. vores gratis test hvis du er i tvivl om hvem der arver dig.

Andre situationer:
Ugifte samlevende uden børn
Ægtefæller uden børn

Hvem må læse mit testamente, når jeg er gået bort?

Alle arvinger, der er arveberettigede (legale arvinger), kan anmode om at få lov til at læse dit testamente, når du er gået bort.

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

For at have medbestemmelse på fordelingen af din formue, skal der oprettes et testamente. Hvis der ikke er et testamente, er det arvelovens bestemmelser, der gælder. I et testamente kan du også godtgøre venner, foreninger eller lignende, det behøver ikke være familie. Du undgår også at evt. arv går til statskassen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter et testamente?

FAQ Svar

FAQ Spørgsmål

FAQ Svar

FAQ Spørgsmål

FAQ Svar

Thanks!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.