Alene med børn

Hvorfor er det vigtigt med et testamente hvis du er alene med børn?

Ifølge lovgivningen arver dine børn alt efter dig, og arven fordeles ligeligt mellem børnene.

Hvis du vil sikre dine efterladte bedst muligt, er det vigtigt, at du opretter et testamente, da du heri f.eks. kan bestemme, at dine børns arv skal være deres særeje, og dermed ikke skal deles med deres ægtefælle, hvis de bliver skilt.

Vigtigst af alt kan du sikre, at der ikke opstår arvestrid mellem børnene, når du går bort.

Testamente og mindreårige børn

Hvis dine børn (eller børnebørn) er mindreårige, kan du i testamentet bestemme at båndlægge arven til dem helt eller delvist, således at arven først bliver udbetalt, når arvingen fylder 25. Hvis du laver et testamente kan du endvidere gratis få lavet et børnetestamente samtidig. Med et børnetestamente kan du ønske den person som du mener skal varetage forældremyndigheden over dine børn.

Ønsker du andre skal arve i testamentet?

Du kan også vælge at begrænse arven til et eller flere af dine børn eller begunstige et af dine børn. Det vil betyde at dette barn enten arver mest muligt eller du kan bestemme, at andre end dine børn skal arve dig. Dine børn skal minimum arve 25% af deres arvelod- også kaldet tvangsarv – den sidste del af arven kan du selv bestemme over. Dette kræver dog et testamente, da det ellers er arvelovens regler, som gælder. Du kan i visse situationer begrænse boafgiften, der skal betales til staten - læs mere om dette her.

Hvad siger arveloven?

Hvis du skulle gå bort, vil hele din arv gå til dine børn i lige store dele. Skulle dine børn gå bort før dig, vil deres del af arven tilfalde deres børn eller børnebørn. Du kan læse mere om hvem der arver dig her.

Husk at du altid kan begrænse din formue og dermed evt. boafgift for dine arvinger ved at oprette et gældsbrev eller give gaver – mens du lever.

Tag evt. vores gratis test hvis du er i tvivl om hvem der arver dig.

Andre situationer:
Ugifte samlevende med fællesbørn
Ugifte samlevende, fællesbørn & særbørn
Ugifte samlevende med særbørn
Ægtefæller med fællesbørn
Ægtefæller med særbørn
Ægtefæller, særbørn & fællesbørn

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

For at have medbestemmelse på fordelingen af din formue skal der oprettes et testamente. Hvis der ikke er et testamente, er det arvelovens bestemmelser der gælder. I et testamente kan du også godtgøre venner, foreninger eller lignende, det behøver ikke være familie. Du undgår også at evt. arv går til statskassen.

Hvem må læse mit testamente, når jeg er gået bort?

Alle arvinger der er arveberettigede (legale arvinger), kan anmode om at få lov til at læse dit testamente. Efter du er gået bort dog.

Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter et testamente?

Din formue vil blive fordelt efter reglerne i arveloven. Først arver din ægtefælle og børn, børnebørn mv. Derefter forældre, søskende, bedsteforældre og deres børn. Ugifte samlevere arver ikke hinanden, det er kun muligt med et testamente.

Hvor finder jeg mit testamente?

Hvis du kun har lavet et vidnetestamente kan det bortkomme. Hvis du derimod har lavet et notartestamente vil du både have en kopi selv, ligesom Skifteretten har en kopi. Når du går bort sørger Skifteretten for at oplyse om testamentet. Du kan henvende dig til Skifteretten hvis din egen kopi er bortkommet.

Hvad indeholder et testamente?

Din livssituation og behov vil afgøre hvad testamentet indeholder og hvordan det udformes. Det der har størst betydning er om du er gift, samlevende, har børn, særbørn eller om du vil tilgodese specielle personer.        

Thanks!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.