Ægtefæller med særbørn og fællesbørn

Består jeres familie også af ”dine”, ”mine” og ”vores” børn?

Så er et familietestamente særligt nødvendigt for jer, da I heri kan sikre længstlevende bedst muligt og bestemme, hvorledes arven til alle jeres børn skal fordeles, når den længstlevende af jer går bort.

Med et testamente sikrer I, at arven kan deles ligeligt

Ifølge lovgivningen er der nemlig forskel på særbørn og fællesbørn, og arvens fordeling til børnene vil oftest blive skæv (se eksemplet under ”Hvem arver”). Uanset hvor længe I har været gift, er det kun jeres biologiske børn, der arver jer, når I går bort. Jeres stedbørn får intet. Det er derfor vigtigt, at I laver et testamente, hvis I ønsker at stille alle jeres børn lige.

Hvad sker der med arven, når en går bort?

Når en af jer går bort, skal boet efter jer som udgangspunkts skiftes med det samme, og det betyder, at arven til afdødes særbørn skal udbetales kort tid efter, at deres forælder er gået bort. Særbørnene kan dog meddele samtykke til, at stedforældreren kan hensidde i uskiftet bo, se mere om dette i næste afsnit.

I et testamente kan I således bl.a. beslutte,

  • At den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter førstafdøde (svarende til 87,5 % af arven), såfremt boet efter førstafdøde alligevel bliver skiftet,
  • At arven efter længstlevende skal deles ligeligt mellem alle børnene,
  • Om arven til livsarvingerne skal være deres særeje
  • Hvem I ønsker skal have forældremyndigheden over evt. mindreårige børn
  • Om arven til børnene skal båndlægges til de fylder 25 år.

Ovenstående er de mest almindelige bestemmelser, der bliver indskrevet i et familietestamente i en sammenbragte familie. Der kan dog være andre bestemmelser, der kan være relevante for jeres familie i testamentet. Vi guider jer igennem denne komplekse familiestruktur, som bliver mere og mere almindelig.

Uskiftet bo

Den længstlevende af jer kan ikke selv vælge at sidde i uskiftet bo, hvis førstafdøde efterlader sig særbørn. At sidde i uskiftet bo med særbørn, kræver børnenes samtykke, hvilket kan ordnes mens man er i live. Dette skulle gerne forhindre en masse konflikter, da forældrene vil kunne forklare deres børn, hvorfor de ønsker at sidde i uskiftet bo. Du kan få forhåndssamtykket gratis her.

Der dog visse betingelser for at få lov til at sidde i uskiftet bo:

  1. Ægtefællerne skal have formuefælleskab
    Det betyder, at de ikke må have oprettet en ægtepagt om særeje
  2. Særbørnene skal give samtykke til at den længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo
  3. Den længstlevende ægtefælle må ikke være personligt konkurs
  4. Den længstlevende ægtefælle skal være myndig

Lav børnetestamente og evt. særeje

I kan desuden sammen bestemme, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, og om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. Hvis I har børn under 18 år, kan I desuden i et børnetestamente angive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt I begge går bort. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Andre situationer:
Ugifte samlevende med fællesbørn
Ugifte samlevende, fællesbørn & særbørn
Ugifte samlevende med særbørn
Ægtefæller med fællesbørn
Ægtefæller med særbørn
Alene med børn

Hvad indeholder et testamente?

Din livssituation og behov vil afgøre, hvad testamentet indeholder, og hvordan det udformes. Det, der har størst betydning, er, om du er gift, samlevende, har børn, særbørn eller om du vil tilgodese specielle personer.

Vi er to som gerne vil lave et testamente sammen?

Man kan lave det man kalder et gensidigt testamente for at sikre hinanden bedst muligt. Et gensidigt testamente vil være ét juridisk dokument.

Kan jeg give særeje til mine arvinger?

Ja, man kan godt bestemme, at arven skal være særeje i testamentet, hvis man ønsker dette.

Hvordan sikrer du arven til børn fra tidligere ægteskab (også kaldet særbørn)?

Dette gøres i testamentet. Der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til ift. hvordan arven skal fordeles, også i forhold til hvem af forældrene der først går bort. Det er vigtigt, at modtage korrekt rådgivning omkring dette, da det er meget komplekst.

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

For at have medbestemmelse på fordelingen af din formue, skal der oprettes et testamente. Hvis der ikke er et testamente, er det arvelovens bestemmelser, der gælder. I et testamente kan du også godtgøre venner, foreninger eller lignende, det behøver ikke være familie. Du undgår også at evt. arv går til statskassen.

Thanks!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.