Ægtefæller med fællesbørn

Selvom I er gift, er det vigtigt, at I får udarbejdet et testemente. Jeres ægtefæller arver nemlig ikke automatisk alt efter jer, som mange fejlagtigt tror.

Ifølge arvelovens regler skal jeres ægtefælle og børn nemlig dele arven efter jer. Det betyder, at din ægtefælle vil arve 50% af din arv, hvor de resterende 50% skal deles lige mellem dine livsarvinger. Dette kan i værste tilfælde betyde, at den længstlevende af jer ikke får råd til at blive boende i jeres hjem, når den førstafdøde går bort.

Hvordan kan man sikre den længstlevende ægtefælle?

I et testamente kan I vælge at sikre den længstlevende af jer mest muligt. Dette betyder, at den længstlevende modtager op til 87,5 % af arven, og at arven til jeres børn begrænses til 12,5 %, såfremt boet efter førstafdøde bliver skiftet, og arven til børnene skal udbetales.  Således sikrer I, at længstlevende ikke skal sælge huset for at få råd til at udbetale arven til børnene.

Sikring af børnene med et testamente

Hvis ægtefællen ikke skal sikres mest muligt, og børnene derfor skal dele 50% af arven ligeligt, er der mulighed for at begrænse arven til et eller flere af dine børn eller begunstige et af dine børn. Dine børn skal minimum arve 25% af deres legale arvelod - også kaldet tvangsarv – den sidste del af arven kan du selv bestemme over. Dette kræver dog et testamente, da det ellers er arveloven, der gælder.

Eksempel: De 2 børn Anna og Bo skal arve kr. 500.000. Disse skal normalt deles ligeligt, så begge børn får kr. 250.000 hver. Hvis det er bestemt i testamentet, at det ene barn A kun skal have sin tvangsarv på 25% herunder kr. 62.500, kan man bestemme hvem de resterende kr. 187.500 skal gå til, hvilket f.eks. kunne være det andet barn i dette tilfælde.

Lav børnetestamente og evt. særeje

I kan desuden sammen bestemme, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, og om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. Hvis I har børn under 18 år, kan I desuden i et børnetestamente angive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt I begge går bort. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Andre situationer:
Ugifte samlevende med fællesbørn
Ugifte samlevende, fællesbørn og særbørn
Ugifte samlevende med særbørn
Ægtefæller med særbørn
Ægtefæller, særbørn & fællesbørn
Alene med børn

Vi vil gerne have at længstlevende kan sidde i uskiftet bo?

Når der kun er fællesbørn vil samtykke til at sidde i uskiftet bo ikke være nødvendigt.

Hvad indeholder et testamente?

Din livssituation og behov vil afgøre, hvad testamentet skal indeholde, og hvordan det udformes. Det, der har størst betydning, er, om du er gift, samlevende, har børn, særbørn eller om du vil tilgodese specielle personer.

Hvordan laver jeg et testamente?

Du skal notere dine ønsker til hvordan fordelingen af din arv skal være. Der er dog nogle formkrav i arveloven, som skal overholdes. Hvis du laver et notartestamente, skal det signeres foran notaren. Hvis du laver et vidnetestamente, skal det underskrives af to vitterlighedsvidner.

Kan man skrive testamente selv?

Du kan godt lave dit eget testamente, men der er stor risiko for fejl og mangler. Hvis testamentet er lavet forkert, risikerer du at arven ikke fordeles jf. dine ønsker.

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

For at have medbestemmelse på fordelingen af din formue, skal der oprettes et testamente. Hvis der ikke er et testamente, er det arvelovens bestemmelser, der gælder. I et testamente kan du også godtgøre venner, foreninger eller lignende - det behøver ikke være familie. Du undgår også at evt. arv går til statskassen.

Thanks!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.